Forlaget September » Bøger alfabetisk » Kærlighed under censur. Køn og seksualitet i danske bibeloversættelser » Pressen skrev » Anmeldelser i fuld længde

Anmeldelser i fuld længde

Man får godt og grundigt rusket op i sine eventuelle fordomme

Kærlighed under censur er en fremragende bog om homoseksualitet i Bibelen og om de undertiden dårlige danske oversættelser.

I 2012 vedtog Folketinget, at også mennesker af samme køn kunne indgå ægteskab i folkekirken. Der var ikke enighed om loven. 85 medlemmer var for, og 24 var imod. Også i det kirkelige landskab var der for og imod.

Den såkaldte kirkelige højre-fløj argumenterede imod loven med forskelligartede synspunkter.

"Bibelen lærer os, at Gud i kærlighed har skabt mennesket som mand og kvinde og skabt dem til at leve sammen som mand og kvinde," sagde en præst til DR.

Ja, hvad lærer Bibelen os egentlig om menneskelivet som mand og kvinde? Det har cand. phil. og ph. d. i teologi Kjeld Renato Lings sat sig for at undersøge i bogen Kærlighedunder censur. Køn og seksualitet i danske bibeloversættelser. Det lyder ganske tørt, men det er det ikke. Det er ganske enkelt fremragende gjort. Han er lærd og klar - og uhyre pædagogisk.

Det er en god cocktail.

Der er flere farver på paletten om samlivet mennesker imellem, end præsteudtalelsen lader ane.

Lings skriver selv, at hans udgangspunkt er et livsbekræftende kristent grundsyn med en fascination af den teologiske og åndelige dybde, der ligger i bibelteksterne.

Hans ærinde er også klart.

Han vil have ophævet den censur, der igennem tiderne har være pålagt det intime forhold mellem to mennesker af samme køn. Hvad siger bibelteksterne egentlig om det? Han undersøger, hvad tre danske bibeloversættelser siger om kærlighed mellem homoseksuelle.

Det er den autoriserede fra 1992, Den Nye Aftale fra 2012 og Bibelen på hverdagsdansk fra 2007.

Han sammenligner samtlige bibelsteder om disse kærlighedsforhold med deres hebraiske og græske originaltekster.

Hvordan skal man for eksempel forstå forholdet mellem Ruth og Noomi i Ruths Bog? Hvordan var det egentligt med David og Jonathan? Kong David, der havde et kæmpe harem, siger i sin klage over vennens død: "Jeg sørger over dig, Jonathan, min broder, jeg holdt inderligt af dig. Din kærlighed var mig mere dyrebar end kvinders." Hvad er det med den romerske officer, der henvender sig til Jesus, da hans tjener er syg? Er det et homoseksuelt kærlighedsforhold, der ligger bag? Hvorfor gør han sig al den ulejlighed, spørger forfatteren. Det kunne være et såkaldt pæderastisk forhold, som er kendt i hele den græsk-romerske verden, hvor en ældre mand tog sig af en ung mand. Det var der ikke noget mærkeligt eller unaturligt i. Man må ikke forveksle et pæderastisk forhold med pædofili, der har tvang og overgreb i sig.

Det har det første ikke. Hvis der er tale om et homoseksuelt kærlighedsforhold officeren og slaven imellem, er det værd at bemærke, at Jesus i den grad lovpriser romeren.

Han bedømmer ikke og fordømmer ikke forholdet, men lovpriser officerens handling, der sker i tro og kærlighed.

Et særdeles spændende kapitel i bogen handler om, hvem " disciplen, Jesus elskede", er, og hvad der ligger i den betegnelse? Han optræder i anden halvdel af Johannesevangeliet som en, der har en særstilling som den, Jesus elskede. Det er fortalt uden forlegenhed og ubehag.

Det er vigtigt at notere sig, at der ikke er sagt noget om, at denne kærlighed har et erotisk element. Det kan der have været, men det er uden for fortællingens horisont. Det vigtigste er, at vores tids opfattelse af, at Bibelen ensidigt fordømmer forhold mellem to af samme køn, punkteres. At Jesus havde et særligt forhold til denne discipel, er ikke til at komme uden om. Han elskede ham! Når den kirkelige og vestlige tradition har reageret voldsomt mod kærlighed mellem homoseksuelle, kan det især have rod i to bibelsteder.

Det ene er Sodoma og Gomorra-fortællingen i Første Mosebog, kapitel 19, hvor byerne udslettes, efter at byens borgere i den grad har truet Lots himmelske gæster med homoseksuel voldtægt. I de danske oversættelser står der, at de står uden for Lots hus, og i al deres liderlighed kræver hans gæster udleveret.

"Vi vil ligge med dem!".

Der er voldtægt i luften! Den hebraiske tekst kan imidlertid oversættes på en anden måde: "Vi vil have dem udleveret til forhør!", mener Lings at det skal oversættes.

Det er en trussel af en anden karakter, må man sige.

Det er en trussel om rettergang og tortur. Hans grundige gennemgang af den hebraiske tekst påviser, at de tre danske oversættelser har misforstået det egentlige i sagen.

Dermed fortsætter de tidligere tiders homofobi, som ikke ligger i originalteksten.

Den anden tekst er det, der kaldes "Forbuddet" i Tredje Mosebog, 18, 22: "Du må ikke have samleje med en mand, som man har samleje med en kvinde. Det er en vederstyggelighed." Forfatteren mener, at de danske oversættere er på gyngende grund. Den hebraiske tekst er her ret uklar. Hvis man oversætter den direkte, lyder det: "Og hos en af hankøn må du ikke ligge en kvindes liggemåder." Hvad i alverden betyder det? De danske oversættelser fjerner sig fra den hebraiske og tolker teksten i en bestemt retning som en fordømmelse af et homoseksuelt kærlighedsforhold, skriver Kjeld Renato Lings, som selv tolker stedet som en fordømmelse af incestuøse forhold. Det redegør han grundigt for.

Det er en meget spændende bog, Kjeld Renato Lings har skrevet, og man kommer ud i nogle overvejelser om den kristne og vesterlandske fordømmelse. Hele vejen fra kirkefædrene i oldkirken har kirken været bannerfører og fordømmer af homoseksuel kærlighed. Det har ført til uhyggelige og ulykkelige reaktioner.

Måske har kirkens og samfundenes reaktioner været ført på et spinkelt bibelgrundlag.

Det er kun glædeligt, hvis censuren ophæves.

Man får godt og grundigt rusket op i sine eventuelle fordomme ved at læse denne bog. Selv de mest berygtede antihomoseksuelle steder hos Paulus får en fortjent omgang. Det går op for en, at de danske oversættelser tolker den græske tekst, så det passer ind i tidligere tiders seksualmoral. Når denne censur hæves, kan de bibelske teksters forunderlighed og mangfoldighed genopdages.

Søren Hermansen, Kristeligt Dagblad, 19. marts 2018, fem stjerner ud af seks



Er Bibelens homofobi og seksualitetsforskrækkelse et resultat af fejloversættelser?

Ny bog går Bibelen efter mht. køn og seksualitet. Anmelder Leise Christensen er ikke overbevist om alle forslag til nye løsninger, men refleksionerne er værd at blive klogere af.

I forordet til den græske oversættelse fra hebraisk af Jesus Siraks Bog skriver hans barnebarn omkring 120' erne f. Kr. følgende om oversættelsesarbejdets vanskelige og smukke kunst: "I opfordres nu til at gå til læsningen med velvillig opmærksomhed og have overbærenhed i de tilfælde, hvor det ser ud til, at vi trods det energiske arbejde med oversættelsen er kommet til kort over for nogle af ordene. For noget, der oprindelig er udtryk på hebraisk, kan få en anden betydning, når det oversættes til et andet sprog. Det gælder ikke blot denne bog; også selve loven og profetierne og de øvrige skrifter er ikke så lidt anderledes, når de læses på grundsproget." Det er vise ord, og det er hele det problemfelt, som Kjeld Renato Lings har kastet sig over med særligt henblik på køn og seksualitet i danske bibeloversættelser.

Især dvæler Lings ved oversættelsesmulighederne i forbindelse med Bibelens forhold til homoseksuelle relationer, hvor han er stærkt skeptisk både overfor nogle af de nuværende danske oversættelser - den autoriserede oversættelse, DO, Bibelen på Hverdagsdansk, BPH, og Den nye Aftale, DNA - og overfor antikke oversættelser som den græske Septuaginta og den latinske Vulgata. Lings kalder konsekvent Septuaginta for en oversættelse, selvom der kan være gode grunde til også at overveje, om der ikke er tale om en variant, der altså undertiden bygger på andre kilder end blot de (senere) håndskrifter, som vore danske oversættelser hviler på.

Når det er sagt, skal det også siges, at Lings præsenterer et uhyre interessant og nyt bidrag til diskussionen om Bibelens forhold til køn og seksualitet og ikke mindst homoseksualitet. Hans bog hviler på et videnskabeligt grundlag samtidig med, at den tilnærmelsesvist er folkelig og undertiden nutidigt debatterende.

Bogen er ikke en pixibog, men bestemt heller ikke uoverkommelig for en bred læserskare at give sig i kast med.


AT KENDE HINANDEN PÅ BIBELSK

I sin bog peger Lings på adskillige sproglige problemer i de nævnte bibeloversættelser, hvad angår forholdet til seksualitet. Lings tager mange forskellige begreber under behandling, men et af de bærende udtryk for hans tese om, at den kristne forskrækkelse for homoseksualitet og seksualitet i det hele taget op igennem århundrederne hviler på et sprogmæssigt forkert grundlag, er forståelsen af begrebet jada, som normalt oversættes med at kende, men har fået sidebetydningen at dyrke sex med. Mest kendt, om man så må sige, er nok udtrykket fra Første Mosebog kap. 4, hvor Adam kendte, jada, Eva, altså dyrkede sex med hende, eller som skrevet står i DO, "Adam lå med sine kone Eva, og hun blev gravid".

Udtrykket jada forekommer mange gange i Den hebraiske Bibel, og meget ofte oversættes det med at ligge med eller andet, der indikerer en seksuel relation.

Den oversættelse tilslutter Lings sig ikke. Han mener simpelthen, at den er decideret forkert, fordi hebraisk har et udmærket udtryk for at ligge med nogen, nemlig shakhav, og at jada derfor dækker over noget helt andet, nemlig en juridisk konstruktion.

At kende nogen har med andre ord med jura at gøre. Når Adam således "kender" sin kone, anerkender han hende netop som kone/ hustru. Jada er således den officielle del af ægteskabsindgåelse, og først derefter dyrker de så sex. Lings peger ligeledes på, at Jahve, da han slutter pagt med Abraham, kender Abraham (jada), altså indgår i en slags juridisk udvælgelsespagt med Abraham. I hvert fald, og her må man nok tilslutte sig Lings overvejelser, har Jahve næppe "ligget med" Abraham. Det vil vi af mange grunde ikke sige.

Denne forståelse af jada bruges også i Sodoma og Gomorra-fortællingen, som jo ellers gennem århundreder har været tolket som en afstandtagen til homoseksualitet - de var nogle værre nogen i de to byer I den fortælling forekommer jada seks gange og er således en betydningsfuld tekstmarkør, men også her frasiger Lings sig den gængse tolkning og mener, at det ikke skal forstås på den måde, at sodomitterne vil ligge med gæsterne, men at de kræver, at de fremmede inklusiv Lot forsvinder.

Hans påstand er, at jada i den oprindelige hebraiske betydning fuldstændigt er glemt i senere oversættelser af denne fortælling pga. Septuagintas og senere Vulgatas forståelse af begrebet jada (for slet ikke at nævne Luthers oversættelse), hvor begrebet alene forbindes med sex. Lings greb er ret interessant, og jeg kan kun anbefale, at man læser hans udredninger, hvis man vil have et mere nuanceret oversættelsesbillede af begrebet jada i den grundlæggende fortælling om Sodoma og Gomorra, Lot og døtrene i hulen og mange andre steder i Den hebraiske Bibel. Også Lings betragtninger over Davids forhold til vennen Jonathan kan med interesse læses.


JESUS OG LAZARUS

Lings beskæftiger sig også ret indgående med forskellige nytestamentlige fortællinger og breve, hvor han dels ser spor af homoseksuel kærlighed og dels gør op med de værst spruttende oversættelser af Paulus' mulige syn på homoseksualitet for slet ikke at nævne Peters 2. brev og Judasbrevet. Lings gør sig også tanker om, hvem Jesus' elskede discipel var, og han foreslår lidt tentativt Lazarus, der af Jesus blev opvakt fra de døde. Lings antyder, at Jesus og Lazarus stod i et helt særligt forhold til hinanden, og at Jesus aldrig fordømte den homoseksuelle form for kærlighed og samvær. Anbefales kan også at sætte sig ind Lings' forståelse af fortællingen om den romerske befalingsmand og den meget syge tjener hos evangelisterne Lukas og Matthæus. For Lings synes fortællingen at handle mere om kærlighed end om tro. Den tydning vil rumstere i mit baghoved næste gang, jeg skal prædike over den beretning (muligvis beholder jeg rumsteringerne for mig selv).

Jeg er ikke sikker på, at jeg køber hele baduljen, og jeg ser svagheder i eksegesen, men jeg er til gengæld sikker på, at jeg er blevet lidt klogere. Og det er nok ikke det ringeste udbytte af at have læst en bog. Står man i overvejelser over, hvad man skal tænke vedrørende kristendom, seksualitet af forskellig karakter, oversættelser og diskussioner, ja, så skal man læse denne bog.

Slutteligt skal det nævnes, at der er slutnoter i bogen, hvilket er lidt irriterende, når man hellere vil have fodnoter - andre kan foretrække anderledes.

Dertil oversættelsesnoter, hvor man kan gå nogle af de foreslåede oversættelser efter. Der findes også en ret omfattende bibliografisamt navne-og emneregister.

Man er vel udstyret, dersom man skulle ønske at give sig i kast med denne emnekreds.

Leise Christensen, Dansk Kirketidende, 19. marts 2018