Forlaget September » Bøger alfabetisk » bag om min far » Pressen skrev » Faren lyste op, men skabte mørke i sin søn
Faren lyste op, men skabte mørke i sin søn
Selv om Kaspar Kaum Bonnén skriver om sin kunstnerfars livslange svigt, mærker man ømheden og længslen efter endelig at forstå.
Jes Stein Pedersen, Politiken, 9. maj 2020 (5 ud af 6 hjerter)
Kaspar Kaum Bonnén har skrevet en meget vedkommende bog om sin far, som han mener har svigtet og altid været opfyldt af sig selv. 33 prosatekster som skyder sig ind på forholdet mellem far og søn fra alle sider. Det nævnes flere gange, at faderen, der er billedhugger, holder af at lave skulpturer, kløvede kuber, i to dele med et tomrum i midten.
Det er dette tomrum, Bonnén kredser om. ’bag om min far’ er en bog om vrede og ømhed, skuffelse og savn. Om kunst og liv og den pris, andre kan risikere at skulle betale for den frihed, man selv måtte insistere på. Men også om fællesskab og slægtskab og en søn, der føler kærlighed til sin far, men bare ikke kan få den til at passe med alle sine følelser af svigt. Bonnén skriver et sted, at han også skriver om alle disse svære ting af hensyn til sin far, som han kalder ’en fremmed magt’, og det tror man på.
Praler og drikker
Faren kører Long John, spiller trompet og holder store fester, men er også ham, der praler og ligger i sengen og drikker. En far, der altid tror, hans søn er trist, uden at forstå, at det er ham, der gør sin søn urolig og trist. En far, der lyser op, men skaber mørke, fordi han er blændet af sig selv.
Så stort er modet i de bebrejdelser og anklager, der bliver lagt frem, at Bonnén et sted selv deklarerer sin tekst over for læseren: »Du sidder her med en bog i hånden med tendentiøse beskrivelser, der har til formål at beskrive, hvordan min far aldrig tog ansvar. Historier, han ikke har en reel mulighed for at forsvare sig imod. Men hvad er alternativet? At jeg kun må tale om min virkelighed i lukkede rum, at jeg kun må græde ved min kærestes skulder eller i psykologens behandlingsrum«.
Nogle af de ligefremt fortalte tekster er på flere sider, andre ned til ti linjer. De har som regel et bestemt tema, men med plads til associationer og spring, som når en maler pludselig tilføjer overraskende strøg på et lærred.
Som maler skaber han rum
Han trækker på smertelige barndomsminder, sansninger, der stadig sidder i kroppen, fortæller om et liv med uro og ensomhed, og man forstår, at farens svigt først og fremmest drejer sig om, at han ikke var der for sine to små børn, der måtte leve med deres psykisk syge mor, som i perioder var indlagt. Og om, at han ikke senere i livet har villet forholde sig til dette svigt.
Fra Turgenjev til Knausgård og Richard Ford. Litteraturen er fuld af bøger om sønner og fædre. Nogle af dem er for læseren klaustrofobiske at opholde sig i, fordi skuffelsen, hadet og vreden er så stort, men sådan er det ikke med Kaspar Kaum Bonnéns fremragende bog. Han skriver sig ikke op i en krog, men tilføjer flere og flere lag og nuancer. Som maler skaber han farvemættede rum, der fra et realistisk afsæt, ofte fra borde i en stue eller et køkken, bevæger sig videre til lag af ’rodet’ abstraktion. Sådan er det også, når han skriver.
I ’Unboxing’ begynder han med det Olympus-
Han følte aldrig sin fars »kærlighed som noget der gerne ville lukke mig op og skabe gode rammer om mit liv, men som noget der skulle få mig til at leve op til noget bestemt. Derfor lukkede hans kærlighed mig i«.
Det var ikke farens hensigt, men selve det at »lukke sig selv op har taget så meget overhånd i vores kultur og hos min far, at det overskyggede lysten til at give noget på den andens (altså mine) betingelser«.
Det hører med i billedet, at Kaspar Kaum Bonnén tidligere har skrevet indlevet om sin syge mor i erindringsromanen ’Ind til min mor’. Der er passager i disse hudløse tekster om hans far, der peger på, at hans uro og mistro også er formet af hendes uligevægt.
Befriende og frisættende
Nu er far og søn voksne og begge for længst veletablerede kunstnere, og det fremgår, at de faktisk er naboer og bor i lejligheder, der spejler hinanden, og at sønnen er usikker på, hvordan det vil gå, når de mødes på trappen, efter at denne bog er udkommet.
’bag om min far’ vil af nogle læsere kunne opleves som kontroversiel i sin udlevering, men af denne læser opleves viljen til at sige det hele (som aldrig er det hele) som befriende og frisættende. Man påduttes ikke en sandhed, men inviteres indenfor i en fortælling om det komplicerede forhold, børn kan have til deres forældre. Det her er en tekst, der åbner. At den har terapeutisk betydning for forfatteren, tvivler man ikke på.
Kaspar Kaum Bonnén har engang malet et billede, som hedder ’Rum og intimitet til forhandling’. Den titel har også gyldighed for disse i bund og grund generøse tekster, som bliver hængende i læseren, fordi man, uanset hvad denne søn slynger i hovedet på sin far, tror på hans brændende ønske om at forstå – og tilgive.